Hvorfor lave Qi Gong?
- Admin
- 26. maj
- 2 min læsning
Opdateret: 3. jun.

Qi Gong betyder energi-øvelser. Og formålet er at opbygge og harmonisere sin energi, hvilket føles rigtig rart, men der er også gevinster for helbredet.
En UCLA-undersøgelse fra 2007 af 112 voksne indikerede, at praktisering af Qi Gong/Tai Chi kunne øge immunsystemets modstand mod virusinfektion med 50 %.
I 2012 opdagede forskere, at mindful meditation kan reducere dine chancer for at blive forkølet med op til 50 %.
I en separat undersøgelse fandt forskere ved University of Virginia, at deres universitetssvømmehold fik 70 % færre lungeinfektioner, når de trænede Qi Gong mindst en gang om ugen, sammenlignet med svømmere, der trænede sjældnere.
Fire undersøgelser konkluderede, at Qi Gong kan reducere stress, og tre undersøgelser siger, at Qi Gong reducerer angst blandt raske forsøgspersoner efter en til tre måneders Qi Gong-praksis.
I en gennemgang fra 2018 af seks videnskabelige undersøgelser opdagede forskere, at Qi Gong markant kan forbedre depression, angst og lungekapacitet.
Det giver god mening, hvis vi ser nærmere på, hvad Qi Gong er:
Otte elementære dele i Qi Gong ( og også i Yoga)
Disse 8 elementer er grund-piller i Qi Gong/Yoga:
1. Vejrtrækningsfokus,
som ilter, udrenser, giver energi og hjælper krop og sind på rigtig mange områder. Fx ved at øve sig i mave-åndedræt.
2. Aktivering af Qi
= livsenergien. Fx ved klappe, massere, ryste, bruge kroppen.
3. Varme og væsker (”smørelse”) i led og muskler,
ved at bevæge flere dele af kroppen.
4. Udstrækning af bindevæv og løsnen af muskelspændinger.
5. Flow-oplevelse,
når vi er beskæftiget med en passende opgave, og det bare flyder, og kroppen er blød i stedet for hård og sammentrukken.
6. Posture-alignment/balanceret holdning,
fx ved at holde en stilling.
7. Koordination og hjernetræning,
ved at lade flere dele af kroppen samarbejde og øve flow.
8. Meditation og ro,
fx i let bevægelse eller stående eller liggende, hvor vi fokuserer det mentale, retter vores opmærksomhed, visualiserer, og lader sind og krop grounde.
Comments