Klar til Trivsel?
Kropsterapi
​Kropsterapi handler om at hjælpe til mere balance og harmoni og flow. Mistrivsel er u-balance. Kropsterapi er den oversete, men meget mere hjælpsomme vej til mere harmoni og flow.
Mistrivsel, som kropsterapi kan hjælpe med:
​​
-
Stress
-
Bekymringer og tankemylder
-
Sorg
-
Uro
-
Traumer
-
Angst
-
Udbrændthed
-
Depression
-
Søvnløshed
og
-
Smerter der ikke går væk
-
Muskelspændinger
-
Hovedpine
-
Nakke- og rygproblemer
-
Musearm, tennis-/golfalbue, kold skulder
-
Piskesmæld
-
Fordøjelsesproblemer (forstoppelse, diarré mm.)
-
Allergier og eksemer
-
Restitution efter sport eller arbejde
-
Gigt
​
(Obs.: En del af disse udfordringer bør også have hjælp af ernæringsterapi, og jeg anbefaler https://www.heddalovenhoj.dk/ )
​
Hvad gør kropsterapi?
Kropsterapien virker bl.a. ved at skabe bedre flow i din krop og berolige dit nervesystem, og dermed hjælpes kroppens egne helbredende processer. Din krop har punkter, zoner og energibaner, som kan påvirke nogle funktioner der kan være gået i stå, eller berolige nogle som overreagerer.
Jeg benytter tryk, massage, pulseringer af kroppen, tryk på zoner under fødder - samt nåle eller tryk-kugler på punkter i øret.
Jeg kan også teste, om du er belastet af fx kviksølv el.lign.
​
Jeg er bevidst om, at jeg behandler det hele menneske, et individ med sit særlige nervesystem, præget af sin helt særlige historie, sine følelser og tankesæt. Jeg er blevet undervist af eksperter indenfor Body Self Development System, Zoneterapi, Osteopati, Kiropraktik og Fysioterapi samt Psykologi, Meditation, Yoga og Ernæringsterapi.
Derefter har jeg suppleret med uddannelse i Emotionel Friheds-Teknik, som også kaldes Tapping. Og med Kinesiologi, som spørger din krop, og med Auriculoterapi, hvor man via ørerne har en superfascinerende adgang til kroppen.
​
Hvorfor?
Vi kan ikke adskille det fysiske og psykiske fra hinanden, det hele hænger sammen, og dit liv afspejles i din krop. Kroppen er ikke noget andet og separat fra hjernen. Hele mennesket er intelligent og imponerende snedigt indrettet, så det egentlig kan helbrede sig selv, - hvis der er balance.
Kroppen kan huske, og kroppen kan udtrykke noget, som din bevidsthed har glemt eller fortrængt. Kroppen er ikke blot et bevægeapparat, men er din container for alt det, du har oplevet, udført, indtaget, mærket, eller i hvert fald det, der ikke er udskilt og overstået.​
​
Stress (langvarigt eller kort og intenst) har som regel været på spil, når du har ondt. Og det selvom du synes, du fungerer fint og klarer dit hverdagsliv. Du kan fysisk have stresset din krop, enten det var en kort intens belastning eller en langvarig ensformig belastning. Du kan også være belastet gennem tanker og følelser. Der er ofte en skjult og - for din rationelle tankegang overraskende - årsag til, at du trigges og bliver ved at have en ubalance.
​​
​
Behandling foregår ved, at du ligger på en briks med tæppe over dig. Du bliver masseret, strakt ud, trykket på. Sammen går vi på opdagelse i, hvad der er på færde i kroppen, og du hjælpes til at afspænde og finde ro. Det er individuelt, hvor meget tøj der beholdes på. Hovedsagen er, at du er tryg.
Vi kan også via dine ører finde ubalancer, som har gavn af en lille nål eller en kugle sat med plaster eller anden behandling.
​​​