Sensitives styrker
Styrker er drivere, kraft, power til at udnytte og trives med. Og for at trives er det faktisk helt essentielt at få lov at udnytte sine styrker. Hvis man er havnet i et miljø, som kræver, at man meget sjældent kan bruge sine styrker, så stiger mistrivslen. Et tænkt eksempel: hvis jeg forventes at træffe hurtige beslutninger ud fra standardprocedurer, og der næsten aldrig er tid til at lytte og forstå og se bagom, så vil det dræne og udmatte mig. For at karikere det: hvis en hund bliver bedt om at klatre op ad stolper, så vil den blive meget træt, i modsætning til en kat, som vil være lige i sit rette element.
Styrker og egenskaber, der ofte findes hos særligt sensitive
Muligvis kan du have nogle af disse egenskaber, ikke nødvendigvis alle:
Intuitiv:
Kan hente informationer fra det kollektive felt.
Empatisk:
Kan føle andres følelser.
Kreativ:
Kan få ideer, finde løsninger, skabe nyt, med afsæt i følelser.
Visionær:
Kan se muligheder og andre måder at gøre ting på.
God lytter:
Kan lytte, også mellem linjerne, og prøver at forstå
Dybt reflekterende:
Kan overveje grundigt, se fra flere sider og kan observere egne tanker.
Bevidst spirituel:
kan forbinde sig og føle sig forbundet til noget større
Detalje-opmærksom:
Fx mht sprog, musik, billeder, natur, mennesker
Retfærdig og fair:
Behandler andre som du selv vil behandles. Og har svært ved at være tavs vidne til uretfærdighed. Overholder selv reglerne.
Harmoni-opmærksom:
Ved, når der er for varmt, gaflen skal ligge længere nede, lyset er for meget, energien er ændret, og kan få alt til at fremstå harmonisk og som en helhed.
Dybt oplevende:
Har evne til at opleve kunst og kultur med følelserne.
Men styrker
kan også blive lige rigeligt stærke. Så kan man fra en god detaljeorientering blive en rigid perfektionist. Eller man kan reflektere så meget, at der går hjernespin i den, og man mangler praktisk udførelse og erfaring. Prøv at læse styrkerne igen og regn ud, hvad den virkelig kraftige udgave af styrken kan medføre. Vore styrker skal administreres og forvaltes. Vi skal lære at bruge dem på rette tid og sted og i rette dosis. Vi kan have stor mod, men for meget mod kan måske tage livet af os. Hvis vi bruger humor altid, vil der være situationer, hvor andre mennesker vil finde det komplet upassende. Venlighed kan også være en styrke, men man kan også være for venlig, for der kan være situationer, hvor grænser skal sættes tydeligt.
En styrke kan bo skjult i dig
En styrke kan tidligt i livet have udløst ubehagelige reaktioner fra dine relationer, og dermed kan den have sat sig i dig som noget forbudt, og så er den styrke blevet en skygge. Man vil ikke være ved det, gemmer det væk, mærker ubehag, når styrken rør på sig, og man kæmper for at dæmpe den. Ved at opdage, at ubehaget skyldes andre menneskers fordømmende udsagn eller adfærd, kan du undersøge, om styrken skal have lov at komme frem, måske blomstre og berige dit liv.
Særligt sensitives styrker fører ofte til disse kendetegn:
Vil gerne hjælpe, være til gavn og være pligtopfyldende
Optaget af dyrenes og klodens vel
Selv-evaluerende, ofte selvkritisk
Har potentiale for store følelser
Har krop, der signaler, fx ved at have fysiske symptomer, uden at være ”syg”
Bliver ekstra påvirket af forandringer
Vil helst kende formål og se meningen
Har ”antenner”, suger mange indtryk (og overstimuleres nemt)
Comments