Er angsten en hyppig gæst?

Angst kan tæmmes.

Måske tror du, at nu skriver jeg noget om yoga og vagus-nerve, hvilket jeg virkelig gerne vil tilbyde og pege på, men som mest flytter noget for dig, hvis du lærer og deltager kropsligt. Så, lige her tager vi nogle andre råd, der kan formidles med ord og give stof til eftertanke  :-)

• 

(Teksten her er inspireret af psykologer, bl.a. Dr. Smithyman)

1. Du er ikke angst! Du er en person, der oplever angst.

Ikke identificere sig, men være den, der observerer. For det giver distance, og holder dig mere groundet.

Hvis du kun kan få en god dag, hvis angsten forlader dig, så har du ladet angsten overtage dig. Den har fået magten, ikke dig.

Forestil dig, at angsten er en irriterende gæst i dit hus, som du godt nok ikke har inviteret, men som nu er der. Skal gæsten have lov til at styre alt? Er det da ikke dig, der bor her? Hvor meget opmærksomhed og opvartning vil du give denne gæst? Du har ret til at sige ”Tak for besøget, men nu skal jeg også nå noget andet”?

2. Smuttede gæsten ind, fordi din indre ”kritiker” var helt fremme, og lod døren være åben for alt muligt ukærlig selvsnak og tanke-spind? Din indre kritiker vil egentlig gerne passe på dig. Men den dræner dig. Den indre kritiker behøver træning/uddannelse, så den kan blive en god coach, en god pædagog, der kan se, at du af og til ”fumler” og så kan der være brug for forslag om at vælge fx en ny strategi. Træn din indre coach: ikke mere skæld-ud eller udskamning, tak, men gerne trøst og nye anvisninger, du kan vokse og udvikle dig med.

3. Behandl din ”gæst” med høflig nysgerrighed.

Når ængsteligheden dukker op: ”Aha, du er kommet på besøg. Hvorfor mon du kommer? Hvad er det, du vil? Hvad er der sket? Og er det mon sket før, hvor var farligt? Hvad er det egentlig, i bund og grund, du reagerer på og fortæller mig?”

4.  Mikro-dosér ubehag.

Man lærer ikke at løbe marathon eller springe 4 meter i stangspring på et par dage. Man øver sig mange-mange dage. Man takler en lille smule ubehag og en lille udfordring i en periode, vænner sig til, indtil det ikke føles svært mere, og man kan så håndtere en lille smule ekstra ubehag. Langsomt udvides kapaciteten og evnen..

5. Ængstelighed og spændthed er i familie. Altså spændthed som noget i retning af: vågenhed/begejstring/forventningsglæde. De er begge fulde af energi og vågne sanser. Og de er noget andet end ro og afspændthed, og derfor glider man ikke lige vupti fra denne vågenhed/spændthed til ro og ”pyt-tanker”. Men der er ikke lang vej fra ”Åhhh neeej, nu er det alt for spændende” og over til ”uuuhh, nu er det da virkelig spændende”. Den ene har fokus på risiko og fare, den anden på mulige belønninger og lækre følelser. Spændtheden kan forvandles, hvis du spørger: hvad kan jeg vinde og tilegne mig, hvis jeg bruger min vågenhed lidt smart?

6. Følelser er som bølger. De stiger, de falder. Og der kan være store bølger.

Hvis du stiller dig op for at bekæmpe og stoppe bølgen, kan den måske vælte dig fuldkommen. Men hvis du lige flyder med bølgen, måske surfer på den, så kan du finde fodfæste bagefter, når bølgen aftager. Giv den nogle sekunder, så aftager den. Og bemærk, at dine tanker kan være det, der pisker vandet op til mere uro.

7. Hold op med at vente, til risikoen er væk. Tag handling, selvom du ikke ved, hvad der venter. Livet er uforudsigeligt, og du kan ikke fjerne alle forhindringer på din vej. Hvis du prøver, bliver din verden lille og snæver, uden oplevelser. Sjældent skete der det, du troede. Til gengæld skete der noget, du slet ikke havde forudset. Bølger og forandringer vil komme, det er et vilkår. Derfor må vi øve os i at udholde noget ubehag, så vi ikke drukner, men har har vænnet os lidt til at svømme og dermed have overskud til at finde nye veje. Tag handling, selvom det føles usikkert. Og sæt på kaminhylden, hvad du klarede. Det er vigtigt at samle på sine præstationer: "Dette gjorde jeg, og klarede, selvom det føltes farligt"

8. Sluk ikke brande, der ikke brænder.

Det er fint og klogt at være beredt, altså have vand og lommetørklæder med på tur eller mad i konserves til, når noget sker. Men uklogt at sidde hjemme og barrikadere sig, for … tænk nu hvis…

Det er rigtig godt at have et lager af oplevelser af at klare noget, det er selvtillids-opbyggende at have øvet sig i forskelligt livs-halløj. Man øver sig i at køre bil, øver fx glatbane-kørsel, og så kan man noget lige præcis den dag, vejen er glat. Men det er den ikke hver dag. Så, det er nødvendigt at have tillid til, at du løser dine problemer, når de opstår, for du har en masse erfaring på lager.

9. Vær taknemmelig for dit nervesystem.

Din hyper-opmærksomhed er der, fordi du har et ”overlevelses-system”.

Når dit system registrerer ”Fare”, tænder det for primitiv adfærd, for at du kan overleve. Og du har arvet det fra dine forfædre på savannen, og har samtidigt bygget dit system ud fra, hvad der har været farligt i dit liv. Kan du være bare lidt taknemmelig for dette?

10. Saml på succes’er og på gode oplevelser.

Øv dig i at opdage, hvad der fungerer. Hvad der er godt. Stop med at kalde det banalt og selvfølgeligt. Alt dét, som du faktisk har fået klaret, f.eks. at du tager vare på dig selv, er rigtig godt. Alt, der kan påskønnes, kan nemlig tanke dig op. Du bliver ikke arrogant/opblæst/egoist af det.

Indstil dine antenner og øv dig i at se det gode, det funktionelle, det prisværdige, det særlige, det almindelige, det følsomme, det sjove, det stærke, det erfarne, det venlige, …

Kig også ud i verden, lyt og se det smukke, der helt sikkert er derude.

11. "Medicinen" mod angsten er at gøre noget og så opleve, at du ikke døde, ikke blev buhet ud, ikke blev … hvad det nu er. Find en øve-bane, hvor du får erfaringer i små portioner.

12. Vent ikke med at leve, til du har det godt.

Din ængstelig er egentlig kun et problem, hvis det spærrer dig inde.

Tænk, hvis du kunne tage den med ud i verden? Pendulér mellem det utrygge og det trygge. Ud i noget utrygt, og så hjem i noget trygt og lade op.

13. Vejrtrækning er et redskab, som er med dig altid. Tæl imens. Træk vejret ind-2-3-4, ånd ud 2-3-4-5-6. Bliv ved. Og rider du pludselig afsted på en tanke, så tæller du bare igen, når du opdager det. Det er dét, det går ud på: at at hive sig hjem. Og man kan lege med at gøre udåndingerne længere. Hvor meget kan du nå at tælle til, inden den næste indånding kommer? Efter et par minutter vil du have en mere rolig fornemmelse.

14. Vær opmærksom på dine tanker, og hvad du fodrer dit sind med. Hvis du spiser gift hver dag, så bliver du forgiftet. Opsøger du selv de informationer på nettet eller i TV, der skræmmer dig? Er der måske et særligt afhængighedsforhold, du har fået opbygget? Kan man sammenligne det lidt med alkohol: hyggeligt og stemningsløftende i tilpas mængde, men ikke for meget. Og spiseforstyrrelse: Altså, det kan være godt i nogle tilfælde at regulere mad-indtagelsen, men det kan også blive for sygeligt.

Er der nogle vaner, du skal få øje på? Hvad fodrer du dit sind med? Hvad tænker du? Hvordan taler du med dig selv?

15. Undersøg din fortælling om dig selv. Prøv, om den kan sættes ind i en eventyr-struktur. Først skulle du så grueligt meget igennem, og så efter at have kæmpet mod drager, så fandt du skatten/noget værdifuldt. Måske har modgang lært dig, hvilke værdier du virkelig sætter pris på. Måske er skatten ikke fundet endnu, men så er det tid til at lede. For der er noget :-)

16. Undersøg dine relationer. Er der nogen i din omgang, der kan gøre dig nervøs? En person, der nogen gange siger noget eller udstråler noget, der trigger dit system? Så er det jo ikke så mærkeligt, hvis du er utryg. Kan du forandre noget, så denne udfordring mindskes? Kan du forbedre eller afslutte denne relation eller få hjælp til at få kommunikeret noget?

17. Find de mennesker, der lytter til dig, og rummer dig på en god måde, og kommunikerer på en måde, der løser problemer og beroliger nervesystemer. Og del dine tanker og bekymringer. Jo mere du går alene og gemmer dine tanker, fordi du ikke vil belaste andre (fordi du føler dig forkert eller for sort eller for mærkelig eller…), des mere vil du koge op indvendigt, føle større ubehag og uro, og tilmed få forhøjet blodtryk og andre kropslige symptomer.

Det er den næstmest nødvendig styrke at opbygge. At åbne sig for at dele livet med andre mennesker.

18. Så… Inddrag gerne en tryg og nærværende person til at med-overveje og tale om disse punkter.