top of page

Blog

Selvhelbredende krop og det der hjertekoherens til behandling af min hofte

Jeg har fået ondt i venstre hofte på en mystisk måde. En måde, der ikke umiddelbart kan lokaliseres til et bestemt ledbånd eller en bestemt muskel. Ømheden er i flere muskler og flere ligamenter og tilmed i huden, for der er kommet rødt udslæt. Blot ikke som i Helvedesild, hvor udslættet kommer først. Er det alligevel i familie med Helvedelsild og derfor et nerveproblem?

Irriterende, men også en mulighed for at gå på opdagelse for en relativt ny kropsterapeut. Først tænker jeg: "hvad har jeg lavet?" og "hvorfor nu dette? " Jeg bevæger mig, men ikke i en mængde, der skulle give overbelastningsskader. Jeg spiser varieret med masser af grønt og sunde fedtstoffer ( fx omega3), såkaldt "antiinflammatorisk". Så hvorfor er der nu en fornemmelse af betændelse i min hofte? Det er jo ikke særlig logisk! Men så meget desto mere interessant. For hvis det kropslige og instrumentelle umiddelbart ikke peger på en årsag, så må jeg huske, at sind og krop er samme sag. Så er hofteproblemet et symptom på mit følelses- og tanke-liv?

Faktisk ejer jeg ikke mindre end 10 bøger, der omhandler sind- og krop-sammenhængen. Bøger med disse titler "Den indre healer", "Sundhed indefra", "Forstå kroppens intelligens", "Helbred dig selv indefra". Alle skrevet af forfattere, der hjælper mennesker med at helbrede fysiske skavanker ved at arbejde med følelser, tanker, overbevisninger, erindringer.

Faktisk er sindsammenhængen det springende punkt i forskellen på, hvordan en fysioterapeut og en kropsterapeut arbejder.

Så nu er min tilgang til Helvedesild-udbruddet at afstresse mit sind, dermed også min krop og og hjælpe alle mine selvhelbredende evner til at få de bedste vilkår.

Når man vil afstresse krop og sind, er kunsten at at få hjerterytmen i harmoni. Forstået på den måde, at hjerterytmen skal være stabil og med koherens mellem ind- og udåndinger. Der findes pulsmålere og eeg-apparater, der kan vise hjerterytmen, og det kan være fint at se, men det vigtigste er selvfølgelig at kende måden, man kommer i koherens på. Med sit sind, sin intention og sin opmærksomhed vælger man at fokusere på tanker, der fremelsker positive følelser. Fuld fokus på det, der får kærligheden, taknemmeligheden, håbet, glæden frem. Men her bliver det så spændende, for tit vil dette være svært. Når vi bliver stille med os selv, så mærker vi uro og postyr og nogle negative følelser larmer i stedet. Det kunne være varianter af frustration, vrede, angst, bekymring, afsky, ... De skal netop opdages og trækkes ud i lyset. Og her kan du have brug for en god ven, der forstår sig på følelser, eller en terapeut. For her er det svært at holde fokus helt alene, og den rette terapeut kan tilmed hjælpe med at tage den negative ladning ud af følelserne, så de positive kan fylde.

Status en uge senere: Smerter er væk, udslættet forblev småt og blev hurtigt til sårskorper, som nu er næsten væk.

Featured Posts
Ingen indlæg er offentliggjort på dette sprog endnu
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page