top of page

Blog

Kropsterapi


Kropsterapi sigter mod at løsne bevidste eller ubevidste spændinger i kroppen og dermed sætte klienten fri igen. Spændinger, der ofte opstod med det formål at beskytte os mod ubehagelige oplevelser, at tilpasse os andres eller egne krav og bevare kontrollen over livet. Nogle gange skærmes følelsesmæssige oplevelser fra vores bevidsthed som en måde at håndtere følelsesmæssig smerte på.

Det er helt forskelligt fra menneske til menneske, hvad der presser os. Noget, der opleves banalt for én, kan være pinefuldt og svært at tackle for en anden. Når vi spænder og holder fast med vores muskler, begrænser vi vores vejrtrækning; blodcirkulationen er ikke optimal, og vi spilder jo strengt taget en masse energi på at holde vores muskler spændte som et skjold mod livet. Denne energi kan vi gennem kropsterapi frigøre og bruge på en balanceret måde. Det er med andre ord muligt at frigøre det oprindelige menneske skjult bag en rustning af muskel-spændinger, smerter eller andre ubehag. Kroppen husker al erfaring, mens hovedet ofte ikke ønsker at huske.

Du kan få ondt i sindet af at have bøvl i kroppen. Du kan få ondt i kroppen af at have bøvl i sindet.

Det, der laver mest bøvl i dit system, er det, du ikke kan tale med nogen om. Så du kommer sandsynligvis ikke til kropsterapi for at snakke psykologsnak og rode i barndomsminder, men det kan altså godt være, at der dukker noget op, og så er det faktisk helt som i eventyrene:

Hvis trolden kommer ud i lyset, opløses den, og forsvinder. ikke længere farlig.

Første gang jeg møder en klient, lægger jeg vægt på, at klienten mærker sin krop og får en afspændt kropsfornemmelse med ud af døren. Jeg skal vide noget om klientens sygdomshistorik, men derudover behøver jeg ikke lange forklaringer i min første kontakt med kroppen på briksen. Med mine hænder prøver jeg at mærke ind i, hvad kroppen på briksen har med. Måske taler vi, måske ikke. Det vigtige er mest at registrere effekt. Jeg observerer, hvad jeg mærker og leder efter reaktioner hos klienten. Når klienten har tillid og tryghed, er der mulighed for, at glemte oplevelser kan arbejdes ud. Klienten inviteres til at gå på opdagelse i sine følelser. Men. Nogle gange kan vi ikke forklare med ord, og pyt med det. Der kan sagtens alligevel være en låsthed, der låses op, en kontakt med noget glemt, en erkendelse, eller noget der bare slipper. Klienter bliver ofte overraskede over, at de har ondt steder, de ikke havde bemærket. Vi kan vænne os til meget.

Alle mennesker er individer, med hver sin unikke historie. Hvert menneske har sine ”ømme” punkter, konkret eller i overført betydning. Jeg kan ikke se igennem dig, jeg kan ikke regne ud, hvad din historie er. Men jeg vil meget gerne hjælpe dig med, at du kan bære din historie med lethed, - at du kan være dig og leve i balance og flow.

Featured Posts
Ingen indlæg er offentliggjort på dette sprog endnu
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page