top of page

Blog

Velkommen om bord

Er du med på en lille lignelse? Lad os sammenligne din trivsel med en sejlads. Du trives, når du sejler derudad. Med et solidt skib, en dygtig besætning, navigationen i orden, så går det rimelig godt. Der skal selvfølgelig justeres hist, og strammes reb her, men det klares. Du oplever tit at være i flow, kan yde dit optimale og lykkes med at komme frem og i mål.

Men hvis det ikke er sådan… Måske har du ramt et isbjerg, er sprunget læk mange gange, eller der er ikke vind i sejlene, eller stormvejret er for vildt, eller du kender ikke retningen længere og sejler på må og få. Det er jo utilfredsstillende, det er ligefrem frustrerende. Så er det tid til, at den ansvarsfulde kaptajn søger hjælp.

Trivsel er ikke blot fraværet af sygdom og krise. Trivsel er at blomstre og være i flow og mærke lykken, og den kan kendes på:

• Positive præstationer = du oplever succes med dine anstrengelser • Positivt engagement = du har involveret dig i interessante foretagner • Positive relationer = du har kontakt med mennesker , der også gerne vil dig • Positiv meningsfuldhed = der er formål og retning og vigtige sager i din dagligdag • Positive følelser = du føler glæde, stolthed, håb, taknemmelighed og kærlighed jævnligt.

(Hør gerne Hans Henrik Knoop fortælle her)

Det kan lyde som om, der skal meget til, det kan også være simpelt: Prøv at planlægge en venlig gerning, udfør den og mærk effekten. En venlig gerning (som i sagens natur betyder at gøre noget godt fx for et andet menneske) rummer alle ovennævnte dele.

Trivsel er at blomstre. Simpelthen. Ikke bare eksistere sådan på det jævne.

Som en plante, der i sit frø rummer potentiale til at blive et blomstrende æbletræ, og tilmed senere kaste frugter til glæde for os omkring, så indeholder hvert menneske muligheden for at blomstre og bidrage med noget til verden.

Tags:

Featured Posts
Ingen indlæg er offentliggjort på dette sprog endnu
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page