Klar til Trivsel?
Opskrifter til grønsagsmad
Her følger nogle opskrifter:
(Der er nok til dig og din mand og måske 2 børn, hvis du supplerer med lidt kød til dem).
Mange af opskrifterne er inspireret af "Den fede faste" skrevet af Martin Bonde Mogensen. I den finder du rigtig god vejledning til fasteforløb.
​
​
Ratatouille
​
2 spks kokosolie
1 bundt forårsløg og 2 fed hvidløg
1 squash
3 gulerødder
1 fennikel
2 persillerødder
2 spks Morgabuillon+2 dl vand
1 dåse kokosmælk
​
Skær alle grønsager i tern. Svits løgene i olien, derefter de andre grønsager.
Hæld bouillon og kokosmælk i, og lad simre i 10 – 15 min.
​
Server med glutenfri pasta, fx ærte-pastaskruer.
​
Næsten som Millionbøf
​
2 spks kokosolie
2 rødløg og 1 hvidløg
Lidt finthakket ingefær
100 g grønne linser
2 spks Morgabuillon+2 dl vand
1 dåse kokosmælk
2 spsk citronsaft
2-3 spks tamari/smag til
Skær alle grønsager i tern. Svits løgene i olien, derefter de andre grønsager.
Hæld bouillon, citronsaft og kokosmælk i, og lad simre i 30 min. under låg. Smag til med sojaen.
Server med : Blomkålsmos:
Del bl.hovedet i buketter og kog i vand, der dækker halvt, under låg, i 12 minutter. Hæld vand fra. Blend med olivenolie. Rør hakket persille i.
Quinoa-pilau
​
2 spsk kokos/ oliven-olie
4 forårsløg, den grønne del
3 gulerødder
½ squash
ca 5 dl kogt Quinoa
1 dl rosiner (eller abrikoser i tern)
Tamari
Start evt. med at koge quinoaen i en anden gryde).
Svits forårsløg i små skiver, gulerødder og squash i små tern.
Tilsæt quinoaen, rør og varm igennem. Rør rosiner i eller øko. abrikoser i tern, og server med Tamaridryp.
Bagte broccoli:
Bag broccoli i ovnen, blot 10 min ved 180 gr.
Til resten af familien kan du stege fx nakkekoteletter. Der er dog en del protein i Quinoa, så familien er godt ernæret uanset..
Græskar-gulerodsuppe
-
3 spsk kokosolie
-
1 løg
-
3 fed hvidløg
-
1 cm frisk ingefær i tern
-
1 hokkaidogræskar
-
3 store gulerødder
-
1 stor sød kartoffel
-
2 spsk Morga bouillon + 1L vand
-
1 spsk citronsaft
-
2 spsk Tamari
​
Græskar renses for kerner, det groveste af skrællen fjernes, skæres i store tern. Øvrige skrælles og ternes.
Svits løg og dernæst ingefær og gulerødder. Så græskar og kartoffel.
Bouillon og vand i, simreskoges i 20 minutter.
Blend. Smag til med citron og soja.
Ristede græskarkerner og æbletern som topping. Og kiks til evt.
Hvis familien spiser med: sprøde baconstykker og yoghurt som topping.
​
​
Karrygryde med ris
​
2 spsk kokosolie
3 tsk karry (og gerne ekstra gurkemeje)
2 porrer
4 gulerødder
½ blomkål
2 dl grønne bønner i små stk
1 dåse kokosmælk
Naturris: 1 dl pr. person.
​
Sæt først risene i gang, se vandforholdet og kogetid på posen.
Varm olie og karryen. Skær porre i halve ringe og svits. Gulerødder i tern og svits. Kokosmælk i. Skær blomkål og grønne bønner i små stykker og put i og hæld i. Koges ca. 10 minutter. (Kan også smages til med Tamari, hvis der mangler lidt salt og umamismag.)
Steg kyllingebryst eller -inderfiletter krydret med karry og salt i kokosolie som supplement til de andre.