top of page

Blog

Særligt sensitive børn

Det særligt sensitive træk har mange facetter. I dagligdagen kan dette træk opleves både sødt, imponerende, overraskende og temmelig udfordrende. For forældre og omsorgspersoner er det godt at være opmærksom på, at børnene er blevet "overstimulereret", når de skifter fra søde/nemme/glade til "skrupumulige". Her er forsøgt at give indtryk af, hvad der er på færde. Særligt sensitive er kendetegnet ved:

Reflekterer dybt, og stiller dybdeborende spørgsmål. Meget videbegærlige og skal helst se meningen med det, vi foretager os. Bagsiden er, at tankerne kan køre i ring og blive for meget.

Lange antenner. Har følelserne i andre mennesker og sanser stemningen i lokalet. Bekymrer sig om andre, om dyrene og om klodens velbefindende. Men kommer måske til at glemme sig selv, bliver påvirkede af dårlig stemning og bliver udmattede.

Livlig fantasi. Den kan bruges kreativt og til problemløsning. Der er dog også tilbøjelighed til at forestille sig alt det, der kan gå galt.

Bredt følelses-register. De kan føle stor sorg, kraftig vrede, og boblende glæde.

Udpræget retfærdighedssans. De kan være meget utilfredse med samfundets indretning, og lader sig ikke spise af med, at sådan er det nu engang.

Fintmærkende sanser. Alle kroppens sanser opfanger en masse stimuli. Signaler opfanges gennem ører, øjne, mund, næse og hud, og kan være overstimulerende. Tøjmærker kradser, smag og lugte er for stærke. Typisk også en lav "smertetærskel".

Forandringspåvirket. Særligt sensitive børn bliver udfordret af forandringer, for de bruger kræfter på at orientere sig og kunne klare sig. Forberedelse kan hjælpe.

Denne tekst er inspireret af bogen "Sensitive børn", af Athina Delskov og Lene Sonne.

Featured Posts
Ingen indlæg er offentliggjort på dette sprog endnu
Når indlæg er udgivet, kan du se dem her.
Archive
Follow Me
  • Grey Facebook Icon
  • Grey Twitter Icon
  • Grey Instagram Icon
  • Grey Pinterest Icon
bottom of page