Forårsrengøring i kroppen?
Der er visse madvarer, der i for store mængder eller i stressede perioder, får min krop til at aflejre krystaller i mine led. Det gør ondt, og så er jeg selvfølgelig blevet motiveret for at undersøge om kost eller andet har betydning. Jeg har haft glæde af at skrue op for grønsagerne generelt, men på et tidspunkt måtte jeg gennem en mere striks udrensning, før jeg kom af med ledsmerterne.
Hvis du døjer med maveproblemer, som luft/forstoppelse/oppustethed/ondt, så skal du vælge en anden tilgang, hvor Low FODMAP-principperne skal styre.
Og hvis du døjer med svamp, så er der også lige nogle finesser, du skal kende.
Kontakt mig gerne, hvis du vil have hjælp.
Jeg vil foreslå dig 7 dage med vegansk mad, og ingen hvede, sukker, alkohol. Derefter indfører du -lidt ad gangen- de madvarer, du vil undersøge virkningen af i din krop.
Hvad får du ud af det? Sandsynligvis
Afvænning (sukker, hvidt brød, ost og kaffe er stærkt afhængighedsdannende)
En boost af vitaminer og et bedre immunforsvar
Mindre ondt i led og muskler
Bedre søvn og mere energi
Kontakt med dig selv og dine essentielle behov
Erfaring! og måske nye livretter
Men du skal give afkald på alt dette:
kaffe, gluten, sukker, ikkehjemmelavet mad, kød og mælkeprodukter.
Der kommer opskrifter og forslag til menu herunder for at hjælpe dig.
Din krop har egentlig et meget fint rensesystem, som trofast nedbryder, omsætter, distribuerer alt det, du indtager. I behandlerverdenen er der stor diskussion om, hvorvidt det syre-base-kemien er vigtig, om det er sundt eller usundt at faste en gang i mellem Og jeg mener, det er vigtigt at vide, at en sådan periode på 7 eller flere dage nedsætter forbrændingen, fordi kroppen indstiller sig på, at der åbenbart er mangel på mad. Derfor vil man tage på, hvis man hopper tilbage på alt det "normale". Det er ligesom med ugeblads-slankekurene: først sulter man sig, taber sig lidt, hvorefter man så udvider sine fedtdepoter endnu mere bagefter, "yoyo-vægt". Så: en udrensningsperiode er beregnet til at give bevidsthed om kroppens behov, så man kan lære af det. Hvis man går all-in og følger op med en decideret faste, giver det virkelig kroppen tid til at rydde op. Og hvorfor det? Den har måske i lang tid været presset af for stort indtag af ting, den burde udrense (fx transfedtsyrer, emulgatorer, svært-nedbrydelige proteiner, tungmetaller, ..) eller været presset følelsesmæssigt, for det har stor betydning for organerne. Som et for lille rensningsanlæg, der skal rense hele byens opvaske- og toiletvand. Så affaldsstofferne er flydt over, hobet op, og har måske slammet filteret til.

Først nogle råd og informationer
Du må hellere lige meddele dine nærmeste, at nu vil du være grønsagsnørd i en uge, og bede dem om at støtte dig i det projekt. De kan jo fortsat spise kylling, kotelet og kagehyggemad, men de skal respektere dit valg
Start et par dage før med at nedtrappe kaffen - og evt. sukkercravings erstatter du med frisk og tørret frugt. Jeg gætter på, at du ofte bruger kaffe til at vågne på, hygge med eller til at dulme en lækkersult. Men nu er meningen faktisk, at du skal mærke din krop i stedet for at dulme. Og der vil være noget at mærke, hvis du er opmærksom.
Der vil måske være et ”omsorgsunderernæret” barn inden i dig, som vil plage om at få det, som hun plejer. (For en sikkerheds skyld: det er ikke børn, der er målgruppen her). Det kan godt være et stædigt barn, som du skal være beredt på at møde,- et, som vil skrige og sparke. Men du har jo besluttet dig, og husk, at du gør det her for at undersøge, om det kan hjælpe dig. Du skal være en kærlig omsorgsfuld forælder for dig selv nu. Drej opmærksomheden væk fra det, du ikke skal, og hen på det, du gerne må: sov, drik te og vand, bevæg dig nænsomt, leg, spil, grin.
Første dag efter et udrensningsforløb skal du ikke kaste dig over en rød bøf, hellere vælge en smule æg, fisk eller kylling. Og læg så mærke til, hvordan din krop fortæller dig, om du kan tåle, det du indtager.
Start gerne på en fridag, hvor du kan være i køkkenet og få bagt og blendet.
Tag hver dag tilskud af omega3-olie og mælkesyrebakterier.
Morgenmadsforslag, som du kan skifte imellem:
Havre-hirsegrød med bær og hakkede nødder/mandler eller med boghvedemüsli
Hj.bagte knækbrød med sveskemos /hummus /guacomole/pesto
Chiagrød (stået iblød natten over)med bær og hakkede nødder/mandler
Smoothies, fx kokosmælk, banan og bær
Grøn rawgrød: broccoli/grønkål, nødder, æble hakket sammen i foodprocessor
Drik et glas vand med citronsaft, mens du tilbereder morgenmaden.
Mellemmåltider:
Frugt, nødder, majskiks (evt.købte), grønsagsstave, friskpresset juice, hj.l. müslibarer hvis det skal være lækkert, diverse urteteer (lakrids eller mynte er faktisk tilladt), varm havre- eller rismælk med lidt kakao i.
Frokostsforslag:
Rester af aftensmaden er jo oplagt
Diverse salatblandinger med hummus/guacomole/pesto/sweetpotatomos: I køleskabet har du babyspinatblade, feldsalat, revet gulerod, snittet kål, kogt quionoa… Så putter du lidt forskelligt lagvist i et stort glas med låg, det våde nederst, drysser kerner (græskar- eller lign) øverst, låg på, en gaffel med og af sted med dig. Når du skal spise, rører du lidt rundt, samt ned i bunden og trækker hummus el.a.med op.
Og så er der jo hjemmebagte knækbrød med hummus/avocado/tahin/peanutbutter/"Smørbar"
Aftensmadsforslag:
Ratatouille med glutenfri pasta, fx de grønne soyabåndspaghetti. Eller
”Næsten som millionbøf” med blomkåls-persille-mos
”Næsten som Burger”: Rødbedebøf lagt sammen med portobellosvampe
Græskar-gulerodssuppe
Quinoapilau med pesto og ovnbagte broccoli
Ris med karrysauce
Ovnbagte rødder (gulerødder, søde kartofler, pastinak, rødbede,..) med persillepesto